Om Rødovre

Rødovre hed indtil midten af 1600-tallet "Øvre Ovre"?

Ovre eller "Awartha" (heraf navnet til fodboldklubben BK Avarta i Espelunden ved Volden), som er den ældste betegnelse for Rød- og Hvidovre betyder "et bevogtet sted ved åen". Åen er Harrestrup å. Rødovre hed "Øvre Ovre" fordi det lå længst oppe ad åen, mens Hvidovre blev kaldt "Ydre Ovre".

Rødovre er i dag en bydel i Storkøbenhavn med 37.588 indbyggere (2015), beliggende ca. 10 kilometer vest for Rådhuspladsen mellem Glostrup mod vest, Brøndbyøster mod sydvest, Hvidovre mod syd, Valby mod sydøst, Vanløse mod øst, og Herlev mod nord.

Rødovre er reelt at betragte som sammenfaldende med Rødovre Sogn foruden sognene Hendriksholm, Grøndalslund og Islev. Bydelen Islev var frem til 1575 en landsby. Da landsbyen blev nedlagt fik området navnet Islevmark/Islemark.

Antal skoler                                                            7
Antal børnehaver                                                  5
Antal vuggestuer og integrerede inst.             21

Valhøj skole (gå afstand under 5 minutter) er Rødovre kommunes idrætsprofilskole med tilbud om idrætsklasser på 7. til 9. klassetrin. Idrætsklasserne henvender sig til dig, der har ønske og vilje til at gøre mere ved din idræt. Valhøj skole tilbyder træning i skoletiden på fem idrætsspecifikke linjer og en generel. 

Taekwondo
Ishockey
Kunstskøjteløb
Håndbold
Fodbold
Fysisk træning


Fysisk træning er den generelle linje, der henvender sig til udøvere, der dyrker en anden sportsgren end dem, hvor vi tilbyder idrætsspecifik træning.

Byrådet i Rødovre Kommune består af 19 medlemmer (2014). Erik Nielsen (f. 17.7.1953) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 1994.

Kommunen ligger i et fladt morænelandskab uden iøjnefaldende elementer; niveauforskelle optræder kun i forbindelse med moser og den opstemmede Damhussø. Området ligger i udkanten af det skovløse og frugtbare landskab Heden. Harrestrup Å, Damhusengen og Damhussøen udgør over en længere strækning grænsen til Københavns Kommune, og Vestvolden går som et grønt bælte gennem kommunen til Kagsmosen i nord.

I 1800-t. var Rødovre et traditionelt landbrugsområde med stor fødevareproduktion til det københavnske marked. Omkring 1900 indledtes den udvikling, der har gjort kommunen til en fuldt udbygget og integreret del af Storkøbenhavn. Landbruget nød godt af nærheden til storbyen, og da nogle af gårdene i begyndelsen af 1900-t. blev udstykket, var det til både boliger og gartnerier; frem til 2. Verdenskrig var der ca. 50 større gartnerier. Det sidste større, Knudsens Gartneri, måtte i 1966 vige pladsen for indkøbscentret Rødovre Centrum, landets første af sin art.

Inden for gåafstand på 10 minutter fra vores ejendom findes indkøbscentret Rødovre Centret med biograffer og restauranter samt over 3000 frie parkeringspladser. Centret er flere gange blevet kåret som Danmarks bedste indkøbscenter. Er du til ishockey, tennis, fodbold eller andre fysiske udfoldelser er der også under 10 minutters gang til Rødovre Hallen, Rødovre Skøjtearena, Espelundens Idrætsanlæg samt Vestbadet, hvor der også er motionscenter. 

Der er under 5 minutter gang til Valhøjs Alle 67, hvor der findes lille indkøbscenter med grønthandler og Fakta, som har åbent alle ugens dage til kl. 22:00.

Valhøjs Alle er lukket ca. 300 meter efter vores ejendom ved Nyholms Alle ved Valhøjs Alle 150, hvorfor der ikke er gennemkørselstrafik på vores vej. 

Genbrugsstationen er beliggende på Valhøjs Alle 182 kun nogle få hundrede meter væk, men da Valhøjs Alle er lukket for bilkørsel ved nr. 150, bliver det en lidt længere tur i bil.

Det tager kun 5 til 7 minutter at gå til busstop for bus 6A, 9A, 161 og 200S på Tårnvej. Fra Rødovre Centret kører også bus 13 og 132. Rødovre har også en gratis Service Bus linje 848, der stopper ved indkørslen til vores ejendom, hvis der er nogen, som skal med.

Det tager ca. 15. minutter at gå til Rødovre Station. 

Arkitekt Arne Jacobsen har efterladt sig et gevaldigt fingeraftryk i Rødovre Kommune.

Han er arkitekten bag Nyager Skole, rækkehusene i Islevvænge, Rødovre Bibliotek og den kommunale højborg, rådhuset.
Spadestikket til sidstnævnte bygning blev taget i 1955. Det var i en periode hvor den gode hr. Jacobsen havde særdeles travlt og det kan måske være grunden til, at Rødovre Rådhus har mange lighedstræk med administrationsbygning for General Motors i Detroit. De to bygninger ligner næsten hinanden til forveksling. Byggeriet af General Motors administrationsbygning startede imidlertid i 1949, mens grundstenen til Rødovres rådhus først blev lagt i 1955.

Damhuskroen ved Damhus søen historie går langt tilbage. Faktisk helt tilbage til 1600-tallet.

I 1682 blev det for første gang nævnt, at der blev drevet kro ved Damhussøen. I en beskrivelse stod der følgende. “Ved bemeldte by ligger et Krohus Langvejs Damhus”. Mod slutningen af 1800-tallet fik kroen en fornyelse. Kroen blev populær og rejsende fra København strømmede til Damhuskroen for at nyde landlivets glæder ved bredden af Damhussøen. Samtidig begyndte man at leje kroens værelser på 1. sal ud. Blandt de mange lejere var bl.a. forfatterne Holger Drachmann og Viggo Stuckenberg. Omkring år 1930 blev Damhuskroen beskrevet som en slyngelstue med et tvivlsomt publikum. Nye ejere fik dog rettet op miseren og fik sidenhen kroen til at lægge lokaler til diverse baller og fester. I dag har Damhuskroen fået en yngre profil og kroens natklub er hver weekend et populært mødested for gæster i alle aldre.

Rødovre har mange aktiviteter og koncerter for borgerne, som primært foregår på plænen foran Rådhuset, i kulturhuset Viften og i Rødovre Centret. Her kan nævnes den årlige Byfest, Sankt Hans, 90'er musikfest (Vi elsker 90'erne med hele 13 timers musik fra tiden, hvor Buffalo-støvler var højeste mode.), Oktoberfest, Jazz uge og Julemarked med mere.

Rødovre Byfest i juni måned er med Tivoli og festtelte med masser af musik for både de gamle (primært i musikteltet) og de unge (primært i det store cirkustelt). Mens radiobiler støder ind i hinanden på rådhusplænen, og stolte børn hopper i elastik kan forældrene nyde en kop kaffe eller en øl i solen. Lørdag aften er som regel fest for de unge efter de lidt mere modne og det meget trofaste publikum har hørt kommunens verdensorkester "B77's mandskor".

Områdekort

Med kortet ovenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen eller navigationspilene (øverst til venstre) til at panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug skyderen til at zoome ind og ud, eller brug tasterne + og -.

Klik på "Kort" i øverste højre hjørne af kortet for at se vejkort-visning i stedet for satellitfotos.

Street View (gadevisning)

Med Street View ovenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.

Rødovre Centrum - Rødovre Centret bliver i daglig tale kaldt Rødovre Centrum

Rødovre Centrum er Danmarks første egentlige, indendørs indkøbscenter. Det åbnede 1. april 1966, og ligger ved Rødovre Rådhus, på hjørnet af Tårnvej og Rødovre Parkvej i Rødovre ved København. Det ligger et stykke nord for Rødovres gamle indkøbsgade Roskildevej.

Rødovre Centrum har været ombygget og udvidet flere gange – senest i 2006 forud for centrets 40 års jubilæum. Med den nye udvidelse nåede centret op på 65.140 kvm. og 110 butikker. Det er dermed blandt Danmarks største. Blandt de større butikker i Rødovre Centrum kan nævnes: Magasin du Nord (Rødovre Centrums absolut største butik), H&M og Føtex. Derudover åbnede en ny udbygning af centret "Rotunden" den 29. august 2013. Der er blandt andet kommet 20 nye butikker, et fitness center og en biograf.

Selvom Rødovre Centret er bygget i 1966 tynger alderen tilsyneladende ikke Danmarks ældste indkøbscenter. For i juni 2015 vandt centeret en international branchepris for en 'hemmelig' markedsføringskampagne.

Byens hæderkronede indkøbscenter soler sig i den ene succes efter hinanden. Pengetanken bugner efter endnu et rekordregnskab, og senest er centerets marketingskampagne blevet hædret med en sølv-pris i den største kategori “Brand Awareness and Positioning”.

Hårdt arbejde
Det er den internationale ICSC Solal Marketing Award, som shoppingcentre i Europa og Sydafrika kæmper om, og Rødovre Centrum vandt foran 29 shoppingcentre fra så fjerne steder som Sydafrika, Spanien, Rusland og Tyrkiet.
“Vi er utroligt stolte af prisen og den anerkendelse, der følger med ved at være en del af det her felt. Vi har det sidste år arbejdet hårdt på at repositionere os ved at sætte fokus på de mange kvaliteter, som centeret har, og det har nu båret frugt,” siger Charlotte Andersen, der er marketingdirektør i Rødovre Centrum.
Det er blandt andet centerets kampagne “The best kept secret”, som skulle sætte fokus på centerets “hemmelige” og uopdagede kvaliteter, der danner grundlag for sølv-prisen.
Det er 15 år siden, at Rødovre Centrum sidst vandt en pris ved den årlige ICSC Solal Marketing Award, men for marketingdirektør Charlotte Andersen er det blevet lidt af en vane.

Rødovre Centrum har fra start og med største selvfølgelighed været eksponent for tidens tendenser. I dag er centret en så velkendt del af bybilledet, at det er svært at forestille sig, at der tidligere lå et stort gartneri og marker på arealet mellem Tårnvej og Højnæsvej. Men det gjorde der.

Gartner Aage Knudsen, som ejede arealerne, havde imidlertid store visioner. Han hentede inspiration i USA og kunne 1. april 1966 åbne Rødovre Centrum, der dengang var Nordeuropas største, overdækkede butikscenter. Et år senere havde flere millioner gæster besøgt butikkerne. En holdbar succes var født.

Hemmeligheden bag succesen i Rødovre Centrum er enkel: Gennem årene er der holdt fast i en konsekvent linje samtidig med, at der løbende er justeret i indretningen og i sammensætningen af butikker. Kunden i centrum og den gode indkøbsoplevelse har altid været den røde tråd i butikscentret. Undersøgelser fortæller, at Rødovre efter 45 år stadig har Danmarks mest tilfredse center-kunder. Centret blev af kunderne i 2005 kåret som Danmarks bedste indkøbscenter.

Rødovre Centrum bygger på en vision om at skabe et spændende butikscenter og samlingspunkt. Oprindeligt var planen at opføre boliger og enkelte butikker på området. Men visionen tog form, da ejeren af området, gartner Aage Knudsen, fik inspiration fra sin søn Svend, der havde oplevet den ny tids butikscentre i USA.

Rødovre Centrum fik efter datidens forhold nogle enorme dimensioner. Og det hele under tag! Her kunne byens borgere mødes, snakke og handle i trygge og behagelige omgivelser. Med rigeligt dagslys, så ikke alene gæsterne men også planter og blomster kunne trives. Og med en spændende og attraktiv blanding af tidens mest populære butikker.


Som et dynamisk butikscenter har Rødovre Centrum gennem årene været under løbende udvikling. Nogle husker måske, at der sågar har været drive-in biograf på P-pladsen: Bil-Bio var populær, men måtte lukke efter videomaskinernes indtog. Men der er kommet mange nye ting til.

Allerede i 1975 blev der således bygget til, så der kunne etableres et lægecenter i tilknytning til centret. I firserne gennemførtes en stor kontorudvidelse, der igen banede vej for Arkaden, en stribe nye butikslokaler i stueplan, der kunne åbne i 1989. En større udvidelse og renovation i årene 2004-08 bragte med Kolonnaden det samlede antal butikker op på 110 og tilførte et parkeringsanlæg i 4 etager. Og seneste fornyelse i 2013 har bragt Rotunden med 20 nye butikker, en biograf samt et fitnesscenter ind i familien. 

Vedlagt kan ses tidsaktuelle billeder fra midt 60'erne - dengang centret blev bygget og centret i dag.

2015 - Visioner

For kun et år siden fejrede det familieejede Rødovre Centrum sin femte udvidelse – en ny butiksfløj til næsten 300 mio. kr. – men bestyrelse og direktør er allerede i fuld gang med at se på nye udbygninger, både på kort sigt og en snes år frem i tiden.

De mest konkrete planer omfatter at anlægge omkring 1.000 P-pladser på arealer mellem centrets nuværende P-områder og den nærliggende Højnæsvej.

»Ved vores seneste udvidelse brugte vi noget af P-arealet og kom ned på 2.700 pladser. Det rækker fint det meste af tiden, men vi vil gerne have rigeligt med kapacitet, også på de travle dage, så vi skal nok op på 4.000 pladser,« forklarer administrerende direktør Jesper Andreasen.

Tanken er inden for to-tre år at nedrive en stribe opkøbte erhvervsbygninger og så bygge et P-anlæg i tre kælderplan. Det vil ifølge Andreasen nok koste 200-300 mio. kr. eller rundt regnet en kvart million per P-plads – betragteligt mere end ved et P-hus bygget oven på jorden.

»Det handler om at fremtidssikre centret, for så kan vi senere bygge noget ovenpå. Det kan være boliger, kontorer, særligt pladskrævende butikker eller måske en udvidelse af vores store udbud af lægecenter og sundhedsklinikker,« siger Jesper Andreasen.

P-projektet kan sandsynligvis også frigøre plads til at udvide et Føtex-supermarked med 700 kvadratmeter. Det er blevet muligt med nye planregler.

Derudover er der ikke konkrete planer om at øge butiksarealet en rum tid frem.

Nok har salget været over forventningen, siden åbningen sidste sensommer af den nye fløj med fitnesscenter, biografer og en snes butikker, men Rødovre Centrum har bl.a. nydt godt af, at det nærliggende Frederiksberg Center nærmest har været uden P-pladser på grund af byggeri. Næste år er konkurrenten klar igen, endda med en ekstra etage, et nyt center i Herlev åbner med flere store butikker, i Ørestad indvier Field’s et stort biografcenter, og allerede om godt en uge har City2 officiel åbning af et outlet-center med mærkevarer til lave priser.

 

Kig i krystalkuglen
Til gengæld har Rødovre Centrum bedt flere arkitektfirmaer om at komme med oplæg til visioner eller en masterplan for Rødovre Centrum anno 2035.

Her bliver kortene holdt tæt til kroppen, men oplæg fra tre af tegnestuerne bliver nu gransket nærmere – og har foreløbig ikke været drøftet med rådhuset.

Blandt arkitekternes visioner er at udvide med et hotel og at bygge et stort tårn ud mod den store Tårnvej.

Centrets egne langsigtede overvejelser omfatter at udbygge ud mod netop Tårnvej – og det skal ses i sammenhæng med kommunens overordnede ønske om at skabe mere tæt bymiljø og have mindre præg af forstad, som det blev beskrevet i sidste uges Berlingske Business-tillæg om byudvikling.

Jesper Andreasen understreger, at visionerne på ingen måde har været realitets-behandlet og blot er eksterne bud på en mulig udvikling for centret.

»Der skal også være noget at arbejde med for næste generation,« siger han.

Han er 52 år og har siddet som direktør siden 1991. Centret blev i 1966 åbnet af hans morfar, Aage Knudsen, som på et tidligere gartneri byggede Danmarks første indkøbscenter.

Ud over Jesper Andreasen sidder tre andre fra tredje generation i bestyrelsen, mens fjerde generation har ni pladser.

Ros fra ekspert
En af landets førende eksperter i butikscentre ser positivt på planerne.

»Centret har et stort opland, som er blevet større med udvidelsen, så derfor er parkering et vigtigt serviceparameter. Det er også fornuftigt at fremtidssikre, så der kan bygges oven på nye P-pladser. Jeg ville selv prioritere boliger ned og satse på at få butikker, der kræver mere plads og kan supplere butikkerne inde i centret,« siger Per Nyborg.

Han er direktør og partner i Institut for Centerplanlægning, som med adresse i centrets kontorfløj kan følge udviklingen tæt.

Æstetiske løsninger
Det samme kan borgmester Erik Nielsen (S) fra rådhuset nogle få hundrede meter væk.

»I kommunalbestyrelsen er vi altid meget optagede af at hjælpe til med, at centret er velfungerende, og centret har altid leveret æstetiske løsninger. Vi er i gang med en trafik-analyse, men har endnu ikke set på, hvad arealerne kan bruges til. Men jeg er glad for, at P-pladserne bliver gravet ned, for i udgangspunktet skal der ikke bygges så højt, da området ligger tæt på naboer,« siger Erik Nielsen, der har styret Rødovre et års tid længere, end Jesper Andreasen har ledet centret.

Hverken Nyborg eller Nielsen vil kommentere visionerne for centret, men Per Nyborg roser bestyrelsen for arbejdet:

»Det er fornuftigt at drøfte, hvilken retning de tror, de vil gå, så kan de senere eventuelt justere planerne. 20 år er meget langt ude i fremtiden, men det er sundt at tænke i hvert fald fem år frem.«

Damhus Tivoli var en forlystelsespark i forbindelse med Damhuskroen på Roskildevejen i Rødovre tæt ved Damhussøen. Tivoliet var 14.000 kvadratmeter stort.

I sommeren 1934 åbnede en forlystelsespark i Damhuskroens have - først som mobile telte og vogne og fra 1936 overtog Stefansendynastiet og udviklede det til et permanent tivoli med skydetelte, lykkehjul, radiobiler, spilleautomater og underholdning fra friluftsscene. Haven tiltrak mange besøgende, især fra København. Specielt duevæddeløbet, som foregik hver fredag fra juli til november, var en stor attraktion. 

Børnekarrusellen kom til fra Dyrehavsbakken og er fra 1864.

Brevduebane – også kaldet ’den lille mands travløb’ – lukkede i 1993.

Tivoliet måtte desværre lukke helt ned i februar 2015 på grund af dårlig økonomi. Juli 2016 er alle forlystelser og bygninger jævnet med jorden.

Kommunalbestyrelsen vil nu omdøbe området til Damhus Have og ændre lokalplanen Damhusparken, Damhuskroen og Damhustorvet, som skal danne grundlag for en udvikling af arealet, hvor Damhuskroen er og Damhus Tivoli har været, samtidig med at der sikres bestemmelser for hvordan Damhuskroen skal bevares som en del af Rødovres kulturarv.

I forbindelse med en udvikling af grunden med Damhus Tivoli og Damhuskroen skal også Damhustorvet opgraderes, så funktionerne omkring torvet kan benytte sig af torvet til andet end kun parkering.

Kommunen planlægger at muliggør en anvendelse af området til en blanding af boliger, publikumsorienteret erhverv og offentligt tilgængelig park ved at ændre anvendelsen for rammeområde fra forlystelsespark til boliger, publikumsorienteret erhverv og park. 

 

Damhustorvet med kroen og tivoli år 1951.

 

DBC´s (Dansk Bicycle Club) medlemmer foran Damhuskroen, ca. år 1900 

 

Damhuskroen
Kroen er fra 1600-tallet

Damhuskroen er en af de oprindelige 113 kongelig privilegerede kroer, som lå med to-tre mils afstand langs de danske kongeveje og ved færgestederne. De måtte kun beværte de rejsende og ikke lokalbefolkningen. 

Damhuskroens historie går helt tilbage til første fjerdedel af 1600-tallet, hvor Christian IV lod et beskedent vagthus opføre ved dæmningen over Damhussøen.
Vagthuset var bolig for en opsynsmand, der skulle føre tilsyn med slusen ved dæmningen.
 
Første gang vi hører at der bliver drevet kro ved vagthuset er i 1682, hvor der i en beskrivelse af Rødovre står: " Ved bemeldte by ligger et Krohus "Langvejs Damhus".
 
Det bebos af Simon Jochumsen, som har Hans kongelige Majestæts Bevilling paa at skulle nyde det frit, formedelst Indseende med Slusen. Bemeldte Simon Jochumsen er blevet bedt om at indlevere en Kopi af Bevillingen på bemeldte Hus, men har ikke været i Stand til det".
 
Det var åbenbart så som så med bevillingen og det lykkedes først så sent som i 1757 at få kongeligt privilegium på at holde kro efter en hård kamp med myndighederne og ejerne af de priviligerede kroer længere ude ad Roskildevej.
 
I 1728 havde kromanden i Damhuset også kastet sig over landbruget, da han overtog noget jord fra to gårde i Rødovre. I 1775 købte han desuden en ødegård i Rødovre, som den tidligere ejer havde opgivet på grund af "Armod og tilstødende Vanheld".
Damhuskroens jord omfattede et grundstykke nord for Roskildevej rundt om krokomplekset samt et areal syd for Roskildevej fra grænsen mod København og Hvidovre til hen omkring Rødovrevejs udmunding i Roskildevej.
 
Ved folketællingen i 1834 boede der foruden kroejeren og hans kone 10 tjenestefolk i Damhuskroen. Hertil kom Bomhuset, der lå lige øst for Damhuskroen. Her boede der en bomhusforpagter, dennes kone og deres to børn samt et "tjenestetyende". Det var et helt lille samfund, der lå ved dette hjørne af Damhussøen.
 
Damhuskroen 1921
Damhuskroen bestod på den tid af et grundmuret, teglhængt stuehus i to etager samt fire udhuse i bindingsværk. Til kroen hørte 88 tønder agerjord samt 12 tønder eng.
 
Efter anlæggelsen af jernbanen fra København til Roskilde i 1847 gik landevejstrafikken tilbage og det gjorde det også for Damhuskroen. Værelserne blev stort set ikke udlejet, og kroen blev mest besøgt af prangere, studedrivere og torvebønder, der fik sig en tår øl på vejen.
 
Mod slutningen af 1800-tallet fik kroen en renæssance. Det blev moderne for københavnere at rejse derud og nyde landlivets glæder ved bredden af Damhussøen, de begyndte at ligge på landet på Damhuskroen og lejede sig ind på kroens værelser på førstesalen. Forfatterne Holger Drachmann og Viggo Stuckenberg hørte blandt andre til kroens gæster.
 
Senere gik det igen tilbage for kroen. Omkring 1930 blev den beskrevet som en temmelig lurvet knejpe med rejselade og slyngelstue og et tvivlsomt publikum. Imidlertid fik nye ejere rettet op på stedets renommé, bl.a. familien Stephansen, der overtog kroen i 1936. Fra den tid kom kroen til at lægge lokaler til mange foreningsarrangementer, baller, dilettantforestillinger, juletræsfester m.m. 
 
Damhuskroen 1922
Under Besættelsen blev der holdt flere nationale møder på kroen, bl.a. alsangstævner. Det var også her historikeren Vilhelm laCour i e n tale i 1942 var så uforsigtig at sige, at det ville være naivt at tro, at tyskerne kunne vinde krigen. En stikker blandt publikum lod denne udtalelse gå videre til politiet. Det kom til at koste laCour syn måneders fængsel og hans stilling som rektor på Birkerød Statsskole.
 
I de senere år blev Damhuskroen kendt for sine enkeballer om tirsdagen. De er nu
flyttet til torsdagen og hedder Ladies Night. Kroen er også kendt for sine julefrokostarrangementer og for skiftende optræden af skuespillere og entertainere som f.eks. Monrad og Rislund.

 

 

 

 

Rødovre kommunes byvåben

En rød okse gående på en rød bro over blå bølger i sølvfelt.
Broen og bølgerne symboliserer de mange vandløb, der dengang var karakteristisk for Rødovre.

Byvåbnet blev godkendt i Indenrigsministeriet den 16. maj 1938, og det er udarbejdet af arkivar P.B. Grandjean.

 I forbindelse med kommunens 90-års fødselsdag den 1. januar 1991, blev der udarbejdet et logo for Rødovre Kommune, som er en stiliseret udgave af byvåbnet. Også i logoudgaven er oksen på vej over en rød bro over blå bølger. Logoudgaven kan ses i vedlagte fil.

Oxen Torben
Dyret i Rødovre Kommunes byvåben findes i to udgaver.
En udgave med en viril okse, der trodsigt tramper hen over broen, mens den kigger dig i øjnene med et fast og lidt bistert blik. Og et byvåben med en okse, der træt, udsultet og slukøret lusker afsted hen over broen over Harrestrup Å med blikket stift rettet mod knasterne i broens planker. Den minder mest af alt om den største af de tre bukkebruse, der har fået en rigtig gammeldags gang bank af den hæslige trold. Problemet er, at byvåbnet med den trætte og lidt laskede okse er et af de større mysterier i Rødovre i nyere tid. Hvor stammer det knap så flatterende byvåben fra? Det helt nøjagtige svar tog byvåben-eksperten Sven Tito Achen med sig i graven i 1986. Men vi forsøger at komme så tæt på sandheden som muligt.

 Uanset hvilket dyr du vælger i Rødovres byvåben, så hedder oxen til enhver tid Torben - og han blev i øvrigt halshugget på ordre fra den danske konge i 1517.

Steffen Høgh, der er tidligere leder af Rødovre kommunes lokalhistoriske samling, kender historien bag navnet og byvåbnet fra 1938:
"Den røde okse på byvåbnet stammer fra Torben Oxes skjoldmærke, og broen og åen symboliserer de mange vandløb i Rødovre", fortæller han og forklarer, at Torben Oxe ifølge overleveringen havde tilknytning til Islevhus i Islev, der ligger i Rødovre Kommune. Fra samme Torben Oxe stammer også vejnavnet Slotsherrensvej.

Torben Oxe fik kappet hovedet af i Sct. Gertruds Kloster ved Kultorvet i København i år 1517.

"Torben Oxe blev dømt for at have forgiftet kongens elskerinde, Dyveke, med giftige kirsebær", fortæller Steffen Høgh. Kong Christian II anklagede Torben Oxe og dermed adelen for at have sørget for den sag for at knække den stærke indflydelse som Dyveke og hendes mor Sigbrit Willoms havde på kongen. Selv om Rigsrådet og hoffet med dronning Elisabeth i spidsen gik i forbøn for Torben Oxe lod Christian II ham halshugge.

Efter henrettelsen kom Christian II i et skarpt modsætningsforhold til adelen og Rigsrådet og det førte nogle år efter til hans fald og i 1532 blev han spærret inde på Sønderborg Slot, hvor han efter overleveringen sled den berømte rende ned i kanten på det runde bord med tommelfingeren under de hvileløse og tænksomme vandringer rundt, rundt og rundt.

Tegn os et bymærke
I 1937 bliver Rødovre Kommunes arkitekt Georg Ponsaing bedt om at tegne et bymærke til brug på brevpapir og konvolutter. Ponsaing går straks i gang og barsler midt på året med et rundt bymærke, der næsten på Heerupsk viser en glad okse med glimt i øjet, Damhussøens bredder som bølgelinier forneden og Rødovre Kommune stående i halvcirkel foroven. I billedet er også et symbol - en blå cirkel med tre træer. Det stammer fra Sokkelund Herred, som Rødovre er en del af.

 Sognerådet i Rødovre godkender bymærket eller byvåbnet og i starten af november 1937 bliver det sendt afsted til godkendelse. Optimistisk og let om hjertet afventer man nu den endelige godkendelse fra Indenrigsministeriet og Politimesteren i Københavns Søndre Birk.

En spand koldt vand
Den første der melder sig på banen er politifuldmægtig og landsretssagfører Felix von Binzer, der på vegne af politimesteren bogstavelig talt hælder en spand koldt vand ud over det intetanende sogneråd og i særdeleshed over arkitekt Ponsaing. I et responsum fra den 18. november gennemhegler landsretssagføreren på tre meget lange og tætskrevne sider Ponsaings forslag, som noget talentløst amatørmakværk:
Felix von Binzer"Det "Våben" som Rødovre Sogneraad har vedtaget for Rødovre Kommune og søger approberet, er i næsten alle Henseender saa uheldigt som vel muligt, saaledes at Tanken om en Godkendelse af det maa fremkalde de allerstørste Betænkeligheder. Resultatet viser kun Mangel paa Kendskab til Heraldikens selv mest elementære Grundsætninger. Lader man haant om disse, maa man taale Sammenligning med Turisten, der talte Dansk til Italienerne og overlod det til disse at forstå ham".

Sognerådet tænder på et splitsekund af den ulidelige og i øvrigt uhøflige landsretssagfører og meddeler den 3. december 1937 politimesteren følgende: "Sogneraadet fastholder sit Andragende og finder ikke Anledning til at komme ind paa det af Politifuldmægtig Binzer afgivne heraldiske Responsum, idet dennes Kvalificationer som Heraldiker ikke er Sogneraadet bekendt. Forsaavidt denne imidlertid mener at burde forelægge sin "saglige" Kritik for Arkitekt Ponsaing, har man intet derimod at erindre".
I panser og plade

Kommunens arkitekt Ponsaing farer også direkte i blækhuset og skriver lige før jul 1937 til Rødovre Sogneråd:
"Da jeg læste Von Binzers Skrivelse anden Gang, blev jeg klar over, at den er skrevet i ramme alvor. Den Omstændighed, at Brevskriveren har beskæftiget sig med Heraldik har øjensynlig medført, at han har mistet eller ikke har plejet en Evne til at give en saadan Skrivelse sømmelig Form. Hans Tone får en til at tænke på Erasmus Montanus".
Og han fortsætter: "Hvorfor i al Verden en demokratisk Kommune i 1937, der ønsker et mærke, fortrinsvis til at sætte på Brevpapir og Konvolutter, skal lade et saadant Mærke udføre i Henhold til Regler for Fremstilling af Adelsvaaben, er uforståeligt for mig. Vi gaar da ikke i Panser og Plade".

Indenrigsministeriet afsiger dom

Uanset de mange skriverier frem og tilbage, så meddeler Indenrigsministeriet den 3. januar 1938 sin endelige og vinterkolde dom over Rødovres udkast til byvåben:
"Indenrigsministeriet har forelagt det modtagne Udkast for Statsministeriets Konsulent i heraldiske Spørgsmaal, Arkivar i Rigsarkivet P.B. Grandjean, der imidlertid ikke har fundet det foreliggende Udkast tilfredsstillende i Udformning og Indhold".
Med både Indenrigsministeriet og Statsministeriet på banen må sognerådet krybe til korset og bede Hr. Grandjean og den tids bedste våbentegner Frederik Britze om hjælp til at udforme et nyt byvåben, som fulgte de heraldiske regler for fremstilling af adelsvåben. Er det overflødigt at nævne, at kommunens arkitekt Georg Ponsaing herefter nægtede at have noget som helst med Rødovres byvåben at gøre?

Den 30. maj 1938 modtager Indenrigsministeriet Rødovres nye byvåben - og dagen efter, den 1. juni klokken 6 minutter over 11, meddeler både ministeriet og Patent- og Varemærkevæsenet, at byvåbnet er godkendt.

Da det kort tid efter bliver offentliggjort i Statstidende, skriver Ekstrabladet under overskriften:
Et zoologisk Vidunder fra Rødovre"Den såkaldte Okse ville ikke få Præmie på Bellahøj Dyrskue - ja, den vilde endda sikkert blive adgangsforment og henvist til Direktør Alvings zoologiske Have. Benene er er en ægte Frederiksborghingsts - Halen minder stærkt om det Gehæng, der er på alle Byers Monument-Løver, og Hovedet er en venligsindet Spædekalvs - dog udstyret med et par horn af ulige størrelse. Det er meget godt, at der nu er indført officiel Kontrol og Indregistrering for Kommunevaaben, men det var endnu bedre, hvis der kom en Kontrol med, hvorledes disse Vaaben kom til at se ud".

På Politikens spørgsmål om, hvor man dog havde fået den okse fra, svarede sognerådsformand Gustav Jensen den 24. juni 1938:

"Vi har skam ikke selv lavet den. Da vi besluttede os til at fremstille et Vaaben, henvendte vi os til den største Kapacitet på Heraldikens Omraade, Statsministeriets konsulent P.B. Grandjean, og han er Mester for vores Vaaben. Det kan naturligvis diskuteres om om Vaabnet er smukt, men her i Rødovre er vi glade for det, og vi har allerede ladet det smykke Indgangen til Sogneraadets Mødesal".
Gælder også i dag

Byvåbnet fra 1938 fungerer for så vidt den dag i dag, men i forbindelse med kommunens 90-års fødselsdag den 1. januar 1991, blev der tegnet et logo for Rødovre Kommune, som er en stiliseret udgave af byvåbnet. Også i logo-udgaven er oksen på vej over en rød bro over blå bølger. Logoet bruges i dag også i såkaldt negativ-format vist i en rød firkant.

Mystikken breder sig
Alle i Rødovre og omegn troede jo den hellige grav og byvåben velforvaret, men skandalen lurede lige om hjørnet. I 1961-udgaven af Hvem, Hvad, Hvor fra Politikens Forlag viste de danske byer og kommuners byvåben. Og for første gang er Rødovre med i det dengang så populære opslagsværk - men med et helt nyt og ukendt byvåben, nemlig den trætte og slagne okse med øjnene stift rettet mod knasterne i broplankerne. Teksten nævner, at Rødovre har taget det i brug i 1938. I årene efter, helt frem til 1986, viser Hvem, Hvad, Hvor det samme byvåben. I 1982 udgiver en af landets førende heraldikere, Sven Tito Achen, sin bog "Danmarks Kommunevåbener" på forlaget Komma - og han gentager successen fra Hvem, Hvad, Hvor. Han viser også det mystiske byvåben, som ingen i Rødovre vil kendes ved. Hvor har Politikens Forlag og Sven Tito Achen fået det fra?

Nærmere en opklaring
På den vilde jagt efter en kommentar fra Sven Tito Achen finder vi ud af, at han udover at være forfatter skam også var medredaktør på Hvem, Hvad, Hvor i en lang årrække - og at han blandt andet tog sig af alt, der havde med byvåbner og lignende at gøre. Der kunne jo tænkes en sammenhæng her. Men stadig - hvor fik han det mystiske byvåben fra?

Tog sandheden med sig i graven
Statens heraldiske konsulent, Nils G. Bartholdy i Rigsarkivet nævner, at der kun eksisterer registreringer om ét byvåben for Rødovre - og det er det, der blev godkendt i 1938. Men han nævner også, at et byvåben defineres udfra sit indhold. Det vil sige, at så længe byvåbnet viser en okse på en bro over vand, så er er den hellige grav netop velforvaret. Bartholdy mener, at Sven Tito Achen selv har ladet det alternative byvåben tegne til Hvem, Hvad, Hvor. Og hvorfor det? Kan det tænkes, at han var i familie med eller var gode venner af Rødovre Kommunes forsmåede arkitekt Georg Ponsaing - og at de sammen satte en rævekage i ovnen? Kan det tænkes, at Sven Tito Achen var enig i Ekstrabladets kritik af "Det zoologiske Vidunder fra Rødovre" - og at han fik kvalme af det godkendte byvåben?

Vi får det aldrig at vide, for redaktør Sven Tito Achen, der blev født så langt væk som Argentina i 1922, døde og blev lagt i graven sammen med sandheden i 1986. Han var ikke gift og efterlod sig ingen børn, der kunne kaste lys over sagen.

(Artiklen er skrevet af Jens Kromann og blev bragt i Den Røde Tråd - Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune, nr. 5, 2002.)

Om Rødovre kommunes våben
Ronny Andersen bor i Esbjerg. Han er våbentegner og heraldiker om en hals og i øvrigt stud.mag. på Syddansk Universitet. Efter at have læst artiklen "Oxen hedder Torben" på vores hjemmeside har han sendt os en artikel, som måske kommer lidt tættere på en opklaring af mysteriet om den laskede okse.

Af Våbentegner, stud.mag. Ronny Andersen

Jeg har med interesse læst artiklen Oxen hedder Torben på Rødovre kommunes hjemmeside og kan måske bidrage til opklaringen af den mystiske våbentegnings ophav.

Dog først et par generelle bemærkninger; I nævner i artiklen at Rødovre sogneråd henvender sig til P.B. Grandjean og Frederik Britze "om hjælp til at udforme et nyt byvåben, som fulgte de heraldiske regler for fremstilling af adelsvåben." Dette er ikke korrekt; de heraldiske regler gælder for alle former for våbener, personlige, adelige, kommunale og institutionelle. Heraldik og brugen af våbener er ikke på nogen måde forbeholdt adelen, selv om det er en udbredt misforståelse.

En anden ting er, som I også har Nils G. Bartholdy citeret for, at et våben defineres ud fra sit indhold og ikke ud fra en enkelt kunstners fortolkning af dette indhold. Der er derfor ikke noget i vejen for at en kommune lader tegne og anvender forskellige udgaver af sit våben. Dette er der desværre heller ikke mange, der er klar over og derfor bruger de gennemgående den våbentegning der i sin tid ledsagede godkendelsen af våbenet. Derved går man glip af de mange muligheder der er for at præsentere sit våben på forskellige måder; Britze var sin tids bedste våbentegner, men måske lidt tung i stilen for vores tids smag. I stedet for at lade en heraldiker nyfortolke våbenet har Rødovre kommune som mange andre valgt at lade et reklamebureau eller en grafiker lave et logo, hvilket ikke altid falder heldigt ud. I Rødovres tilfælde er resultatet dog udholdeligt.

Så kommer vi til sagen om den mystiske våbentegner; I skriver at Rødovres våben første gang optræder i Hvem-Hvad-Hvor i 1961, men I har ikke været opmærksomme på at den allerede er repræsenteret i sort-hvid udgave i Hvem-Hvad-Hvor 1958, side 105.

Til denne udgave af Hvem-Hvad-Hvor har formodentlig Sven Tito Achen ladet kommunernes våbener tegne af én kunstner, sandsynligvis for at opnå en ensartethed i præsentationen af våbenerne, og for de flestes vedkommende er det den eneste gang jeg har set denne udgave af dem. Af flere grunde er jeg sikker på at disse våbener, deriblandt Rødovre kommunes der videreføres i 1961-ugaven, er tegnet af Claus Bering. I 1961-udgaven vises de fleste våbener i hvad jeg vil kalde den "traditionelle" udgave, men et par stykker er videreført fra 1958-udgaven, og altså tegnet af Claus Bering.

Mine grunde til at anføre Claus Bering som ophavsmand til våbentegningerne i Hvem-Hvad-Hvor 1958, er følgende; Sven Tito Achen har flere gange anvendt Claus Bering, bl.a. i afsnittet "heraldik" i Hvem-Hvad-Hvor 1956, s. 400-404 plus plancher.

Ingen steder i Hvem-Hvad-Hvor angives Claus Bering som tegner, men i et særtryk af afsnittet "heraldik" angives Sven Tito Achen som forfatter og Claus Bering som tegner. Tegningen side 403 i Hvem-Hvad-Hvor 1956 ses også i Knud Prange 1977: Heraldik og historie. København: DHF, side 8 og Claus Bering angives side 72 som tegner. I Sven Tito Achens bog, Danmarks kommunevåbener s. 17 ses rigsvåbenet, tegnet af ingen ringere end Claus Bering. Denne tegning minder meget om tegningen af rigsvåbenet i Hvem-Hvad-Hvor 1961, overfor side 128, og er efter min mening af samme hånd. Af stilistiske grunde, som for eksempel måderne at tegne løver på, er jeg overbevist om at Claus Bering har tegnet våbenerne i Hvem-Hvad-Hvor 1958, og dermed også den meget omtalte udgave af Rødovre kommunes våben.

Hvorfor Sven Tito Achen lod kommunernes våbener nytegne kan jeg kun gisne om, men han var en varm fortaler for heraldikkens foranderlighed og variationsmuligheder, så mon ikke det var for at foregå med et godt eksempel på heraldikkens mange muligheder?

 

Kommunens gave til sig selv i anledning af 75-års-jubilæet var en okse i bronze, som blev stillet op syd for rådhuspladsen ved fodgængerovergangen til Rødovre Centrum.

Den blev modelleret af kunstneren Gudrun Lauesen (født 1917), som bestemte sig for at modellere en Hereford-okse. Den blev først modelleret i ler, og derefter støbt i bronze. Til sidst blev den pudset efter og placeret på en granitsokkel. Gudrun Lauesen fik omkring 200.000 kr. for værket.

Oksen har sin oprindelse i Torben Oxes adelsvåben, som netop viser en okse. Den blev bestilt i 1975 og afsløret den 26. maj 1977 med tale af borgmester E. Dahl-Nielsen og sang ved Milestedets pigekor. Derefter blandt andet en takketale af Gudrun Lauesen.

 

  

Kaffetårnet

Det fredede kaffetårn - bestående af en silo og et foranstående glashus - med den tilhørende plads var IrmaByens hjerte. Fra tårnets top kan du se ud over hele Rødovre og det meste af København. Med sine 34 meter er kaffetårnet nogenlunde på højde med Rundetårn på Købmagergade i København.

Tårnet var centrum for IRMA koncernens kaffe. Udover produktion af kaffe eksperimenterede Irmas eksperter også med forskellige smagsnuancer. Alt med ét for øje: At skabe kvalitet. Hele produktionsprocessen er synlig udefra.

Det seks etagers tårn fra 1968 er/var et varetegn for IrmaByen og hele Rødovre. Kafferisteriet i Rødovre, blev lukket i 1986, og IrmaByens er under nedrivning i 2015 for at give plads til nyt beboelsesområde, men tårnet bevares, hvor det bliver centrum i en ny bydel til 3 milliarder kroner.

Tårnet 2015

På et kontor på 2. sal står der et fyldt askebæger på et skrivebord ved siden af en computer af ældre dato. I et skab står der en pose kaffe, en tepotte og en kasse med bolsjer.

Ringbindene og underlaget på skrivebordet afslører, at kontoret sidst var sådan rigtigt i brug i 1999. Det ligner, at en medarbejder er taget på weekend for aldrig at vende tilbage.
Men hvorfor?
Da Rødovre Kommune den 1. januar 1996 købte Kaffetårnet for 100 kroner, overtog de det ikoniske glastårn i nogenlunde ryddet tilstand, men hvis du i dag bevæger dig op i byens vartegn, ligner stedet noget der er blevet forladt i al hast.
Rødovre Kommunes stadsarkitekt Bjarne Rieckmann har ved flere lejligheder, senest i forbindelse med projekt ‘IrmaByen’, haft sin gang i Kaffetårnet. Han har selv bemærket, at der står en sofa på en af etagerne og han har også studset over det fyldte askebæger. Han har dog ikke oplysninger, der kan afklare, hvorfor kontoret stadigvæk står, som det gjorde i 1999.
“Kommunen har tidligere lejet Kaffetårnet ud til nogle kunstnere. Samtidig har flere mobilselskaber adgang til tårnet og antennerne på toppen, så der færdes jævnligt nogle i tårnet,” siger Bjarne Rieckmann, der dog ikke har nogen idé om hvem der har brugt kontoret eller fyldt det hvide askebæger op gennem årene.

Det forventes, at  de første parcelhuse i den nye Irmabyen står klar i foråret 2016 og de øvrige i løbet af 2017 og 2018. Det forventes, at hele Irmabyen står færdig omkring 2024. Irmabyen kommer til at bestå af to bydele og 24 kvarterer med en plads i midten og Kaffetårnet som omdrejningspunkt og kulturhus med restaurant på toppen samt cafe og markedsplads i bunden.

Irmabyen får plads til 1.000 nye boliger med over 3.000 borgere. 

 

Irmas (Rødovre Kommunes) kaffetårn som kommunen købte i 1995 for 100 kroner. 

Irmas kaffetårn bygges i 1966.

 

IrmaByen

Analyse fra januar 2015 om den nye IrmaBy kan ses i vedlagte fil.

Planer for den nye Irmabyen kan ses på  www.irmabyen.dk

På billedet ses Politikkens havekoloni Valhøj som findes fra 1909 til 1920. Billedet her er fra 1917 ved slutningen af første verdenskrig.
Amatørorkester fra skolehjemmet Prøven underholder.
 

Valhøjene

Valhøj var et kolonihaveområde i Rødovre. Selve Valhøj er en af oprindeligt 2 tætliggende gravhøje på området. Kun den nordlige er bevaret.

Området har sin oprindelse i en kampagne som dagbladet Politiken startede 28. marts 1909. Avisen meddelte denne søndag at den ville starte en "havekoloni" for kommuneskolebørn på en mark i Rødovre kaldet Valhøj. Det var en kampagne indledt af redaktøren Henrik Cavling, og han fortalte selv at han havde fået idéen året før, 1908, da han afholdte sin anden feriekoloni for københavnske børn på Wesselsminde i Nærum.

Inden annoncen i 1909 var der blevet forberedet veje og 64 haver på hver ca. 400 kvadratalen var blevet udstukket. Der blev derefter modtaget ansøgere til haverne. I alt indkom 64 ansøgere med i alt 225 børn. Cavling beretter at "Hovedparten af Ansøgerne var Betonarbejdere, der har særlige Betingelser for at kunne faa noget ud af Jordlodder. Men i øvrigt saas paa Listerne Folk af forskellige Livsstillinger saasom Cigarmagere, Bagere, Fotografer, Handelsgartnere, Avissælgere, Gasværksarbejdere o.s.v.".

Politiken bragte efterfølgende flere reportager, allerede året før var de første pressefotografier, taget af fotografen Holger Damgaard bragt i avisen, samme fotograf tog dette år (1909) 17 fotografier af Valhøj og de håbefulde børn bragt som en montage.[

Området ophørte med at være kolonihaveforening, da det i 1920 blev udstykket til parcelhusegrunde - Grundejerforeningen Valhøj Villaby.

Der lå tidligere to bronzealderhøje i Valhøj-kvarteret. Valhøjs allé er opkaldt efter højene, og ordets betydning kommer af det oldnordiske: hvall, der betyder rund - altså rundhøj.

En sommerdag i 1940 fandt en grundejer flere metalgenstande i noget opgravet jord. Han kunne se, at det måtte være danefæ, altså oldtidsting, som han skulle aflevere til Nationalmuseet. Det var spiralarmringe, bælteplade og en lille bælteknap. Man undersøgte stedet, men fandt ikke mere ved denne lejlighed. Men to år senere fandt den samme mand igen en bronzeting. Det var en halskrave. Den havde ligget i opgravet og bortkørt jord, så man ikke vidste præcist, hvor den har ligget oprindeligt, og den var revnet flere stedet.
 
Alle tingene må stamme fra den høj, der hed Lille Valhøj. Den var blevet pløjet ned og sås kun som en lille forhøjning, der ragede knap en meter op over jorden. Det har været rent held, at bronzetingene blev fundet. I dag ligger alt på Nationalmuseet med nøje beskrivelser af, hvor tingene er fundet, af hvem og hvor gamle man regner med, de er.

Valhøj ligger lidt af vejen midt i Rødovre. Højen er fra bronzealderen, men den er nok mest kendt fra Svenskekrigene. Efter freden i Roskilde i 1658 genoptog Karl X Gustav krigen om sommeren. Da han nåede frem til København med sin hær, skal han have siddet på Valhøj og betragtet Københavns forsvarsværker. Nu om dage har man stadig en forbløffende udsigt mod øst: Nikolaj Kirke, Vor Frelsers Kirke, Christiansborg, Vor Frue Kirke, Frederiksberg Rådhus og Københavns Rådhus er alle sammen synlige fra højen. På nær Nikolaj Kirkes tårn (uden spir i 1658), er alle disse tårne og spir yngre end 1658.
 
Lille Valhøj eksisterer ikke længere. Gårdejer Niels Chr. Sørensen fra Rødovregaard skulle som ungt menneske (i 1890'erne) have været med til at pløje den op.
 
Store Valhøj
På Henrik Cavlings allé ligger Store Valhøj. Den er ca. 28 m. i diameter og 4,5 m. høj. Det er den eneste bevarede bronzealderhøj i Rødovre. Den ligner ca. 20.000 andre høje fra bronzealderen, men man kender til yderligere 60.000 høje, der i årenes løb er blevet ødelagt ligesom Lille Valhøj. I Rødovre har vi f.eks. kendt høje som Horshøj og Tinderhøj.
Højene har ligget frit, så alle har kunnet se dem. Sådan har slægt efter slægt kunnet minde deres stærke og rige mænd og kvinder. Og de viste udefrakommende, at her boede en stor og mægtig stamme, som kunne rejse flotte mindesmærker over deres høvdinge, stormænd og fornemme kvinder.
 
Gemmer Store Valhøj en grav?
Vi ved ikke, om der findes en grav i den store Valhøj, ligesom der var i Lille Valhøj. Højen er aldrig blevet gravet ud. Men faren for at der allerede for lang tid siden har været gravrøvere, der har fjernet alt, er stor. Men som sagt, vi ved det ikke.
 

Her er bus linje 13 ved bommen på Valhøjs Alle til Nyholms Alle i 1980:
 
 
 

Billede galleri fra nærområdet

 

Jan Gintberg har været en tur i Rødovre, som kan ses her: https://www.dr.dk/tv/se/gintberg-pa-kanten/gintberg-pa-kanten-roedovre-2-7#


Vis stort kort
Vis stort kort

Vejrudsigten fra DMI

Her kan du se vejrudsigten for området tættest på os

2-døgnsudsigt

3 til 9-døgnsudsigt

Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk