Om boligerne

Der er 48 ejerlejligheder samt garager, som kan lejes.

De fleste lejligheder er treværelses med rummelig altan fra 2010 og grønt udsyn. Ejendommen ligger godt trukket tilbage fra vejen, så du bor ganske fredeligt her med et stort grønt område bag bebyggelsen, hvor der også er legeplads.  Selve lejligheden rummer generelt: Entre med garderobeskab, et godt spisekøkken med morgensol, et flisebadeværelse med separat bruseniche og en rummelig stue med stort vinduesparti mod vest og udgang til den dejlige altan.

Her er mulighed for mange solrige timer og ingen bygninger tæt på, så du sidder ganske uforstyrret på alle tider af døgnet - med en dejlig udsigt ned over det grønne område og langt ud i horisonten.

Fra stuen er der adgang til lejlighedens ene værelse, perfekt til barnet, kontoret, eller hvis du vil dele. Det større soveværelse med indbygget skab ligger med adgang fra entréen.